§ Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet · kapitel 14 af 20
Kapitel 4 – Nævnets prøvelse
LOV nr 1715 af 27/12/2016
§ 11. Nævnet kan begrænse sin prøvelse af en afgørelse til de forhold, der er klaget over.
Stk. 2. Hvis en klage indeholder flere klagepunkter, kan nævnet begrænse sin prøvelse til de væsentligste forhold.
§ 12. Nævnet skal, når en sag undtagelsesvis hjemvises, redegøre for nævnets overvejelser i forbindelse med behandlingen af de klagepunkter, der har ført til hjemvisningen. Nævnet skal samtidig vejlede myndigheden i 1. instans om, hvordan sagen på disse punkter skal behandles.