Lov om Planklagenævnet § 15
§ 15. I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23. november 2015, som ændret senest ved § 25 i lov nr. 615 af 8. juni 2016, foretages følgende ændringer:
-
I § 35, stk. 7 og 9, ændres »bestemmelserne i §§ 59 og 60« til: »kredsen af klageberettigede efter § 59 og om regler for indgivelse og behandling af klage«.
-
§ 58 affattes således:
»§ 58. Til Planklagenævnet kan påklages:
-
Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 35, stk. 1, jf. dog § 5, stk. 4.
-
Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 47, stk. 1.
-
Kommunalbestyrelsens afgørelser om andre forhold, der er omfattet af denne lov og regler udstedt i medfør af loven, for så vidt angår retlige spørgsmål.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om klageadgangen, herunder om frister for indgivelse af klage, om frister og proces for parternes afgivelse af bemærkninger, om nævnets sagsoplysning og -behandling og om obligatorisk brug af digitale selvbetjeningsløsninger samt regler om, at klagerne skal betale et gebyr for at få behandlet en klage.«
Kilde: Retsinformation.dk