Lov om EKF Danmarks Eksportkredit § 7

§ 7. EKF Danmarks Eksportkredit ledes af en bestyrelse og en direktør.

Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren udpeger op til 7 medlemmer til bestyrelsen, herunder formanden og næstformanden, for en periode på op til 2 år. De pågældende kan genudpeges. Ministeren kan til enhver tid på et virksomhedsmøde afsætte de udpegede medlemmer.

Stk. 3. Medarbejderne vælger ud over de af erhvervs- og vækstministeren udpegede medlemmer 2 repræsentanter til bestyrelsen for en periode på op til 2 år med mulighed for genvalg.

Stk. 4. Bestyrelsens medlemmer skal tilsammen have de nødvendige kompetencer til at varetage virksomhedens formål, herunder den fornødne kreditfaglige, finansielle, forretningsmæssige, ledelsesmæssige og økonomiske indsigt.

Stk. 5. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter bestyrelseshonorarer.

Kilde: Retsinformation.dk