Lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne § 19
§ 19. Selskabet nævnt i § 10, stk. 1, varetager som databehandler for kommunerne opgaverne med opgørelse af den enkelte kommunes refusion og medfinansiering.
Stk. 2. Selskabet nævnt i § 10, stk. 1, skal træffe de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes, og mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med persondataloven og regler fastsat i medfør heraf. Selskabet skal på kommunernes anmodning give kommunerne tilstrækkelige oplysninger til, at disse kan påse, at de nævnte tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger er truffet.
Finansiering af Ydelsesrefusion
Kilde: Retsinformation.dk