Lov om sikkerhed ved elektriske anlæg, elektriske installationer og elektrisk materiel (elsikkerhedsloven) § 32

§ 32. Udgifterne til Sikkerhedsstyrelsens virksomhed efter denne lov dækkes af afgifter, som opkræves hos den systemansvarlige virksomhed, i det omfang gebyrer og øvrige indtægter ikke dækker udgifterne. Afgiftens størrelse fastsættes på de årlige bevillingslove.

Stk. 2. Den systemansvarlige virksomhed opgør den forholdsvise fordeling af afgifterne efter stk. 1 på de indenlandske forbrugere. Fordelingen skal ske på ligeligt grundlag. Afgiften opkræves hos den enkelte forbruger af det netselskab, gennem hvis net forbrugeren modtager el, og afregnes til den systemansvarlige virksomhed.

Kilde: Retsinformation.dk