Net- og informationssikkerhedsloven § 10
§ 10. Center for Cybersikkerhed kan i ikkeanonymiseret form offentliggøre:
-
Påbud meddelt i medfør af § 3, stk. 2 og 3, og § 5, stk. 4, og afgørelser truffet i medfør af regler, der er udstedt i medfør af § 3, stk. 1 og 3, § 4, § 5, stk. 1, 2 og 3, og § 6, stk. 6.
-
Resultater af tilsyn efter § 9.
-
Resumeer af domme eller bødevedtagelser, hvor der idømmes eller vedtages en bøde for overtrædelse af denne lov eller regler, der er udstedt i medfør af denne lov.
-
Resumeer af domme i retssager, hvor Center for Cybersikkerhed er part.
Stk. 2. Offentliggørelse efter stk. 1 må ikke indeholde
-
oplysninger om tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold el.lign., for så vidt det er af væsentlig økonomisk betydning for den udbyder, som oplysningerne angår,
-
oplysninger, der er af væsentlig betydning for statens sikkerhed eller rigets forsvar,
-
klassificerede informationer,
-
fortrolige oplysninger, der hidrører fra nationale tilsynsmyndigheder i andre EU-medlemsstater, medmindre de myndigheder, der har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse til offentliggørelse, eller
-
oplysninger om enkeltpersoners forhold.
Stk. 3. Center for Cybersikkerhed fastsætter nærmere regler om sagsbehandlingen i forbindelse med offentliggørelse efter stk. 1.
Kilde: Retsinformation.dk