Udbudsloven § 194
§ 194. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter regler om brug af elektroniske kommunikationsmidler i forbindelse med informationsudveksling i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler med henblik på gennemførelse af EU-direktiver om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport og posttjenester. Derudover kan erhvervs- og vækstministeren fastsætte regler med henblik på gennemførelse af EU-direktiver om samordning af fremgangsmåderne ved ordregivende myndigheders eller ordregiveres indgåelse af visse bygge- og anlægs-, vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet samt tildeling af koncessionskontrakter. Erhvervs- og vækstministeren kan endvidere fastsætte regler vedrørende håndhævelse af disse regler.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte regler med henblik på gennemførelse af andre EU-retsakter, der indeholder særlige regler om standardisering ved offentlige indkøb af informationsteknologi.
Afsnit VII
Klageadgang, ikrafttræden og ændring af anden lovgivning m.v.
Kilde: Retsinformation.dk