CFCS-Loven § 2

§ 2. I denne lov forstås ved:

  1. Sikkerhedshændelse: En hændelse, der negativt påvirker eller vurderes at ville kunne påvirke tilgængelighed, integritet eller fortrolighed af data, informationssystemer, digitale netværk eller digitale tjenester.

  2. Pakkedata: Indholdet af kommunikation, der transmitteres gennem digitale netværk eller tjenester.

  3. Trafikdata: Data, som behandles med henblik på at transmittere pakkedata.

  4. Personoplysninger: Enhver form for information om en identificeret eller identificerbar fysisk person.

  5. Behandling: Enhver operation eller række af operationer med eller uden brug af elektronisk databehandling, som oplysninger gøres til genstand for.

Kilde: Retsinformation.dk