§ CFCS-Loven · kapitel 13 af 20
Kapitel 3 – Center for Cybersikkerheds netsikkerhedstjeneste
LOV nr 713 af 25/06/2014
§ 3. Center for Cybersikkerheds netsikkerhedstjeneste har til opgave at opdage, analysere og bidrage til at imødegå sikkerhedshændelser hos myndigheder på Forsvarsministeriets område og hos øvrige tilsluttede myndigheder og virksomheder, jf. stk. 2 og 3.
Stk. 2. De øverste statsorganer samt statslige myndigheder kan efter anmodning blive tilsluttet netsikkerhedstjenesten.
Stk. 3. Regioner og kommuner samt virksomheder, der er beskæftiget med samfundsvigtige funktioner, kan efter anmodning blive tilsluttet netsikkerhedstjenesten, såfremt Center for Cybersikkerhed konkret vurderer, at tilslutningen vil kunne bidrage til at understøtte et højt informationssikkerhedsniveau i samfundet.
Stk. 4. Center for Cybersikkerhed kan fastsætte nærmere regler om vilkårene for tilslutning efter stk. 3, herunder regler om betaling af gebyr for tilslutning.