Lov om Rådet for Ungdomsuddannelser § 1
§ 1. Rådet for Ungdomsuddannelser rådgiver undervisningsministeren i overordnede spørgsmål på ungdomsuddannelsesområdet, jf. stk. 2.
Stk. 2. Rådet for Ungdomsuddannelser skal rådgive om tværgående og fælles emner og udfordringer for ungdomsuddannelsesområdet, herunder om
-
faglige, kompetencemæssige og pædagogiske problemstillinger,
-
sammenhænge i ungdomsuddannelsernes studie- og erhvervsrettede formål, herunder om elevernes udbytte af undervisning og læringsaktiviteter,
-
evaluering og kvalitetsudvikling,
-
elevernes trivsel,
-
at alle unge bliver udfordret af uddannelserne, så de bliver så dygtige, de kan,
-
den samlet set bedst mulige mindskelse i ungdomsuddannelserne af betydningen af social baggrund i forhold til fagligt resultat,
-
institutionelle udviklingstendenser, herunder virkningen af fusions- og campusdannelser, og
-
overgange mellem grundskole og ungdomsuddannelse og overgange mellem ungdomsuddannelse og videregående uddannelse.
Stk. 3. Rådet for Ungdomsuddannelser kan iværksætte forskning og inddrage forskningsresultater i sin rådgivning.
Stk. 4. Undervisningsministeren kan forelægge spørgsmål om ungdomsuddannelser for rådet.
Kilde: Retsinformation.dk