Lov om autorisation af virksomheder på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet § 6

§ 6. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om undtagelse fra autorisationskravet for

  1. arbejder, som personale ansat hos gasleverandører eller i vandforsyningsvirksomheder udfører inden for deres forsyningsområde, og arbejder, som personale ansat i vandselskaber og personale ansat i serviceselskaber, der er koncernmæssigt eller ejermæssigt knyttet til et vandselskab, udfører inden for vandselskabets forsyningsområde som et naturligt led i deres arbejde som ansvarlige for distributions- eller vandforsyningsledninger,

  2. producenters forberedelse af gasinstallationer og vandinstallationer samt af afløbsinstallationer over terrænhøjde og i bygninger ved fremstilling af bygningsdele,

  3. føring af vandrør af personer, der har gennemført et kursus godkendt af Sikkerhedsstyrelsen, og

  4. udførelse af simple arbejder.

Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om krav til godkendelse af de kurser, som er nævnt i stk. 1, nr. 3, herunder krav om, at kurset skal gøre rørmontøren i stand til at fastmontere vandrørene korrekt, så de ikke beskadiges, give rørmontøren viden om forskellige rørtyper, begrænsning af brandspredning, dokumentation og egnet materiel og gøre vedkommende i stand til at vælge rørtyper og materialer ud fra den foreliggende dokumentation.

Kloakområdet

Kilde: Retsinformation.dk