Lov om en ny fjordforbindelse ved Frederikssund § 9

§ 9. Fjordforbindelsen Frederikssunds formål er at etablere anlæg, jf. § 1, stk. 1. Fjordforbindelsen Frederikssund har endvidere til formål at optage lån, jf. § 14, og har i forlængelse heraf desuden til formål at opkræve betaling for passage af biler, jf. § 17, til brug for tilbagebetaling af lånet, herunder at etablere, drive og vedligeholde et betalingsanlæg.

Stk. 2. Fjordforbindelsen Frederikssund udbyder opgaven med etablering, drift og vedligehold af et betalingsanlæg samt opgaven med inddrivelse af betaling for passage af den nye fjordforbindelse, jf. stk. 1, til en eller flere operatører.

Stk. 3. Fjordforbindelsen Frederikssund skal anmeldes og registreres i Erhvervsstyrelsen efter reglerne i kapitel 2 og § 148 i selskabsloven.

Stk. 4. Selskabslovens bestemmelser i kapitel 20 om særlige offentliggørelsespligter m.v. for statslige aktieselskaber finder anvendelse på Fjordforbindelsen Frederikssund.

Kilde: Retsinformation.dk