Lov om en ny fjordforbindelse ved Frederikssund § 1

§ 1. Transportministeren bemyndiges til

  1. at anlægge en hovedlandevej (firesporet motortrafikvej), der klassificeres som en statsvej, som føres syd om Frederikssund fra Frederikssundsvej, og som føres over Roskilde Fjord på en højbro til Hornsherred og tilsluttes Skibbyvej, og

  2. at anlægge en tosporet vej øst for Lyngerup og Lyngerupvej syd for Landerslev, som tilsluttes den i nr. 1 nævnte motortrafikvej, og som klassificeres som statsvej.

Stk. 2. Strækningen, der omfattes af stk. 1, fremgår af lovens bilag 1.

Kilde: Retsinformation.dk