Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. § 28
§ 28. Et regionalt arbejdsmarkedsråd består af 21 medlemmer.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren udpeger medlemmerne af rådet efter indstilling fra de i rådet repræsenterede organisationer og myndigheder. Der udpeges
-
6 fra Dansk Arbejdsgiverforening,
-
5 fra Landsorganisationen i Danmark,
-
1 fra FTF,
-
1 fra Akademikerne,
-
1 fra Lederne,
-
5 fra kommunerne beliggende i regionen i forening,
-
1 fra Danske Handicaporganisationer og
-
1 fra regionsrådet.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren udpeger på samme måde en suppleant for hvert medlem.
Stk. 4. Rådet udpeger som tilforordnede en repræsentant for vækstfora, en repræsentant for VEU-området og en repræsentant for enten erhvervsakademier og professionshøjskoler i fællesskab eller en repræsentant for universiteterne i det regionale område efter indstilling fra de nævnte institutioner eller fora. Det eller de VEU-centerråd, der er i området, indstiller i fællesskab en repræsentant.
Stk. 5. Medlemmer, suppleanter for medlemmerne og tilforordnede udpeges for 4 år ad gangen. Det regionale arbejdsmarkedsråds funktionsperiode regnes fra den 1. juni året efter det kommunale og regionale valgår. Finder udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den til periodens udløb.
Stk. 6. Rådets formand og suppleanten for denne udpeges for en 2-årig periode af rådet blandt rådets medlemmer.
Stk. 7. Rådet fastsætter selv sin forretningsorden.
Stk. 8. Beskæftigelsesministeriet varetager rådets sekretariatsfunktion, jf. § 20.
Opgaver
Kilde: Retsinformation.dk