§ Lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet · kapitel 11 af 20
Kapitel 1 – Lovens anvendelsesområde
LOV nr 1362 af 16/12/2014
§ 1. Loven gælder for følgende statslige uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet: Den Danske Scenekunstskole, Den Danske Filmskole, Det Jyske Musikkonservatorium, Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Rytmisk Musikkonservatorium og Syddansk Musikkonservatorium.
Stk. 2. Loven gælder også for institutioner, der måtte opstå som følge af
-
spaltning af en eller flere af institutionerne nævnt i stk. 1 eller
-
sammenlægning af to eller flere af institutionerne nævnt i stk. 1.
Stk. 3. Kulturministeren kan bestemme, at andre statslige uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet omfattes af loven.