Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond § 2

§ 2. Danmarks Grønne Investeringsfond kan yde lån til private virksomheder, almene boligorganisationer og til offentlige selskaber og institutioner m.v., hvis formue er adskilt fra henholdsvis statens, regionernes og kommunernes formue, og som har mulighed for at optage lån på det private marked.

Stk. 2. Fonden kan mod betaling, som modsvarer risikoen på lånet, yde både sidestillede og efterstillede lån med eller uden sikkerhed.

Stk. 3. Fonden kan yde lån på op til 60 pct. af omkostningerne forbundet med investeringsprojekter målt på den samlede portefølje af lån.

Stk. 4. Fonden kan yde enkeltstående lån på op til 100 mio. kr. og med en løbetid på op til 30 år.

Stk. 5. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om grænsen for fondens finansiering målt på den samlede portefølje, jf. stk. 3, og øge eller mindske lånestørrelse og løbetid, jf. stk. 4.

Kilde: Retsinformation.dk