Lov om medarbejderinvesteringsselskaber § 10
§ 10. Bestyrelsen indkalder virksomhedsdeltageren og medarbejderdeltagerne til et ordinært deltagermøde en gang årligt. Det ordinære deltagermøde skal afholdes inden 5 måneder efter udløbet af medarbejderinvesteringsselskabets regnskabsår.
Stk. 2. Indkaldelse til deltagermøde i et medarbejderinvesteringsselskab skal ske til de medarbejderdeltagere, der på indkaldelsestidspunktet er ansatte i virksomheden. Medarbejderdeltagere, hvor virksomheden har opsagt deres ansættelsesforhold, skal ligeledes indkaldes til deltagermøde. Retten til at deltage i deltagermøde bortfalder, såfremt arbejdsgiveren berettiget har bortvist medarbejderen.
Stk. 3. På det ordinære deltagermøde træffes beslutning om
-
godkendelse af årsrapporten,
-
eventuel ændring af vedtægten,
-
valg af medarbejderdeltagernes bestyrelsesmedlemmer,
-
valg af revisor og
-
andre forhold, der vedrører medarbejderinvesteringsselskabet.
Stk. 4. Virksomhedsdeltageren og de indkaldte medarbejderdeltagere har ret til i overensstemmelse med vedtægten at få et bestemt emne behandlet på deltagermødet.
Stk. 5. En indkaldt medarbejderdeltager efter § 10, stk. 2, har en stemme på deltagermødet uanset størrelsen af de indskudte midler.
Stk. 6. Afstemning på et deltagermøde skal foregå anonymt.
Kilde: Retsinformation.dk