Lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser § 2

§ 2. I denne lov forstås ved følgende:

  1. Energi fra vedvarende energikilder: Energi produceret i anlæg, hvor der udelukkende benyttes vedvarende energikilder, og den andel af energi udtrykt i varmeværdi, der fremstilles på grundlag af vedvarende energikilder i hybridanlæg, hvor der også benyttes konventionelle energikilder. Det omfatter elektricitet fra vedvarende energikilder, der benyttes til opfyldning af lagringssystemer, men udelukker elektricitet fremstillet på grundlag af lagringssystemer.

  2. Fossile brændsler til procesformål: Virksomhedens forbrug af afgiftspligtig varme, brændsler og elektricitet til procesformål, der er tilbagebetalingsberettigede efter § 11 i lov om afgift af mineralolieprodukter m.v., § 10 i lov om afgift af naturgas og bygas, § 8 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og § 11 i lov om afgift af elektricitet.

Kilde: Retsinformation.dk