§ Lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) · kapitel 20 af 20
Kapitel 10 – Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
LOV nr 604 af 12/06/2013
§ 23. Loven træder i kraft den 1. januar 2014, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Medlemmerne af Tilsynet med Efterretningstjenesterne kan beskikkes med virkning fra den 1. september 2013. Tilsynet med Efterretningstjenesterne kan antage sekretariatsbistand, jf. § 16, stk. 4, når tilsynets medlemmer er udpeget.
Stk. 3. Begæringer om aktindsigt, som er indgivet før lovens ikrafttræden, afgøres efter de hidtil gældende regler.
Stk. 4. Ved den første beskikkelse af medlemmer til Tilsynet med Efterretningstjenesterne, jf. § 16, udpeges 2 af medlemmerne for en periode på 2 år med ret til genbeskikkelse i 4 år. De øvrige 3 medlemmer, herunder formanden, udpeges for en periode på 4 år med ret til genbeskikkelse i 4 år.
§ 24. I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1008 af 24. oktober 2012, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 429 af 1. maj 2013, foretages følgende ændring:
- § 116 ophæves.
§ 25. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
Givet på Christiansborg Slot, den 12. juni 2013
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/ Morten Bødskov