Lov om finansielle rådgivere § 9
§ 9. En finansiel rådgiver må kun anvende betegnelsen uafhængig eller tilsvarende betegnelser, der giver indtryk af, at virksomheden yder uafhængig rådgivning, hvis den opfylder følgende betingelser:
-
Virksomheden må ikke modtage provision eller andet vederlag fra virksomheder, der tilbyder eller formidler finansielle produkter.
-
Virksomheden må ikke have snævre forbindelser, jf. lov om finansiel virksomhed § 5, stk. 1, nr. 17, til en finansiel virksomhed eller anden virksomhed, som tilbyder eller formidler finansielle produkter.
-
Virksomheden må ikke på egne eller andres vegne udbyde finansielle produkter til en forbruger.
Kilde: Retsinformation.dk