Lov om finansielle rådgivere § 5
§ 5. En finansiel rådgiver er ud over i de tilfælde, der er omfattet af § 4, stk. 3, forpligtet til snarest muligt at underrette Finanstilsynet, hvis der indtræder ændringer i forhold til de oplysninger, som Finanstilsynet har modtaget og lagt til grund ved meddelelse af tilladelse.
Stk. 2. En virksomhed skal én gang om året indsende en erklæring til Finanstilsynet om, at virksomheden opfylder betingelserne for at få meddelt tilladelse efter § 3, stk. 2. Erklæringen skal være underskrevet af virksomhedens bestyrelse og direktion eller, såfremt virksomheden drives som interessentskab eller enkeltmandsvirksomhed, den eller de for virksomheden ledelsesansvarlige.
Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om, hvilke ændringer finansielle rådgivere skal underrette Finanstilsynet om i henhold til stk. 1.
Kilde: Retsinformation.dk