← Lov om finansielle rådgivere

§ Lov om finansielle rådgivere · kapitel 14 af 14

Kapitel 7 – Ikrafttræden m.v.

LOV nr 599 af 12/06/2013

§ 27. Loven træder i kraft den 1. januar 2014.

Stk. 2. Virksomheder omfattet af denne lov, der forud for lovens ikrafttræden har påbegyndt virksomhed, som efter lovens ikrafttræden vil kræve tilladelse, jf. § 3, skal senest have indgivet ansøgning om tilladelse den 1. januar 2015. Disse virksomheder kan fortsætte den påbegyndte virksomhed uden tilladelse, indtil Finanstilsynet har truffet afgørelse i sagen.

Stk. 3. Betingelsen i § 3, stk. 2, nr. 3, jf. § 4, finder ikke anvendelse ved ansøgning om tilladelse, jf. stk. 2, for så vidt angår forhold i medfør af § 4, stk. 2, som er indtruffet før lovens ikrafttræden.

§ 28. I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 705 af 25. juni 2012, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 512 af 17. juni 2008, § 2 i lov nr. 557 af 18. juni 2012 og § 1 i lov nr. 1287 af 19. december 2012 og senest ved § 3 i lov nr. 378 af 17. april 2013, og som ændres ved § 197 i det af Folketinget den 16. maj 2013 vedtagne forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., foretages følgende ændringer:

  1. I § 343 d indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Investeringsrådgivere kan endvidere yde rådgivning om finansielle produkter til forbrugere i henhold til lov om finansielle rådgivere.«

  1. I § 361, stk. 1, indsættes som nr. 33:

»33) Virksomheder, der yder rådgivning om finansielle produkter til forbrugere, jf. lov om finansielle rådgivere, betaler årligt 12.000 kr.«

§ 29. I lov om forsikringsformidling, jf. lovbekendtgørelse nr. 930 af 18. september 2008, som ændret senest ved § 12 i lov nr. 1287 af 19. december 2012, foretages følgende ændring:

  1. I § 12 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Uanset stk. 1 kan en forsikringsmæglervirksomhed endvidere yde rådgivning om finansielle produkter til forbrugere i henhold til lov om finansielle rådgivere.«

§ 30. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Givet på Christiansborg Slot, den 12. juni 2013

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/ Annette Vilhelmsen