Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. § 52
§ 52. Depositaren skal sikre, at
-
salg, udstedelse, tilbagekøb, indløsning og annullering af andele i den alternative investeringsfond sker i overensstemmelse med gældende national ret og fondens vedtægter eller fondsbestemmelser,
-
beregningen af den indre værdi pr. andel sker i overensstemmelse med gældende lovgivning, fondens vedtægter eller fondsbestemmelser og procedurerne i kapitel 6,
-
modydelsen i forbindelse med transaktioner, som den alternative investeringsfond indgår i, leveres til fonden inden for sædvanlige frister og
-
den alternative investeringsfonds indtægter anvendes i overensstemmelse med gældende lovgivning og fondens vedtægter eller fondsbestemmelser.
Stk. 2. Depositaren skal udføre forvalterens instrukser, medmindre disse strider imod gældende lovgivning eller fondens vedtægter eller fondsbestemmelser.
Kilde: Retsinformation.dk