Lov om investeringsforeninger m.v. § 56

§ 56. En investeringsforening og en SIKAV eller disses investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab skal straks meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for foreningens eller SIKAV’ens eller en afdelings fortsatte drift. Investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet for en værdipapirfond skal meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for værdipapirfondens eller en afdelings fortsatte drift.

Stk. 2. Tilsvarende gælder for hvert medlem af ledelsen i en dansk UCITS og hvert medlem af bestyrelsen eller direktionen i et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, som administrerer en dansk UCITS.

Stk. 3. Hvis et medlem af en investeringsforenings bestyrelse eller direktion eller den eksterne revision må formode, at en afdeling ikke opfylder formuekravene i § 3, stk. 10, skal den pågældende straks meddele det til Finanstilsynet.

Krav til de enkelte ledelsesmedlemmer i investeringsforeninger og SIKAV’er

Kilde: Retsinformation.dk