Lov om investeringsforeninger m.v. § 151

§ 151. En afdeling må anvende afledte finansielle instrumenter, som handles på de i § 139, stk. 1 og 2, nævnte markeder, og afledte finansielle instrumenter, som handles OTC, såfremt eksponeringen i de afledte finansielle instrumenters underliggende aktiver og direkte investeringer i samme aktiver over for enkelte emittenter eller emittenter i samme koncern ikke sammenlagt overstiger de placeringsgrænser, som følger af §§ 147, 148 og 150.

Stk. 2. Spredningsgrænserne i stk. 1 finder ikke anvendelse, når en afdeling anvender afledte finansielle instrumenter, der er baseret på et indeks, som er godkendt efter § 149, stk. 2.

Stk. 3. Ved investeringer efter stk. 1 og 2 finder §§ 157 og 158 tilsvarende anvendelse. Endvidere finder § 156 anvendelse ved investeringer efter stk. 1.

Kilde: Retsinformation.dk