Lov om barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende § 3

§ 3. En selvstændigt erhvervsdrivende kan modtage kompensation i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption, når

  1. den selvstændigt erhvervsdrivende efter barselloven har ret til barselsdagpenge som selvstændigt erhvervsdrivende ved helt eller delvist fravær i virksomheden på grund af graviditet, fødsel og adoption,

  2. den selvstændigt erhvervsdrivende har anmodet Udbetaling Danmark om barselsdagpenge og

  3. den arbejdsfortjeneste, der ligger til grund for beregningen af dagpenge efter barselloven, overstiger højeste barselsdagpengesats.

Kilde: Retsinformation.dk