Lov om vandplanlægning § 38
§ 38. Klage skal være indgivet skriftligt, inden 4 uger efter at vandområdeplanen er offentliggjort. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.
Stk. 2. Klage til Natur- og Miljøklagenævnet indgives skriftligt til den myndighed, der har offentliggjort vandområdeplanen. Myndigheden skal, hvis den vil fastholde vandområdeplanen, snarest og som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter klagefristens udløb videresende klagen til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget af den påklagede vandområdeplan og en udtalelse fra myndigheden med myndighedens bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter.
Stk. 3. Når myndigheden videresender klagen til Natur- og Miljøklagenævnet, sender den samtidig en kopi af sin udtalelse til de i klagesagen involverede med en frist for at afgive bemærkninger til Natur- og Miljøklagenævnet på 3 uger fra modtagelsen.
Kilde: Retsinformation.dk