Højskoleloven § 37
§ 37. Kulturministeren kan træffe beslutning om, at der ikke ydes tilskud til skoler, herunder en ny skole, hvis der efter ministerens skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen opfylder kravet i § 3, stk. 1, nr. 2, om uafhængighed og forvaltning af skolens midler. Der kan herved navnlig lægges vægt på, om:
-
Skolen indgår i et fællesskab eller et samarbejde med skoler, institutioner, fonde, virksomheder, foreninger m.fl., der indebærer en nærliggende risiko for, at skolen styres af andre.
-
Skolens midler anvendes til formål uden for skolen.
-
Skolens ledelse og lærere står i et juridisk eller økonomisk afhængighedsforhold til de i nr. 1 nævnte institutioner m.fl.
-
Skolens elever udfører arbejde, herunder indsamlingsarbejde el.lign. , på en måde, der er usædvanlig for skoleformen.
-
Skolen indgår lejemål eller andre aftaler, der indebærer en nærliggende risiko for, at skolen styres af andre.
Kilde: Retsinformation.dk