Lov om mediestøtte § 8

§ 8. Tilskud til udvikling ydes til forundersøgelser og projekter om gennemførelse af omstilling eller udvikling af et eksisterende, selvstændigt nyhedsmedie, der

  1. i hele projektperioden har en redaktion bestående af en ansvarshavende redaktør, hvis ansættelse sammen med de redaktionelle medarbejdere udgør mindst ét lønnet årsværk, og

  2. opfylder betingelserne i § 3, stk. 1 og stk. 2, nr. 1 og 3-9.

Stk. 2. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om tilskud til udvikling, ansøgningens indhold, ansøgningsfrister, udbetaling af tilskud, regnskabsaflæggelse og revision.

Kilde: Retsinformation.dk