§ Lov om indretning m.v. af visse produkter · kapitel 18 af 18
Kapitel 9 – Ikrafttræden og overgangsbestemmelser m.v.
LOV nr 155 af 20/02/2013
§ 28. Loven træder i kraft den 1. juli 2013.
§ 29. De udpegninger af private virksomheder og offentlige myndigheder til at gennemføre godkendelses- og kontrolopgaver i henhold til Den Europæiske Unions retsakter, der er foretaget efter § 74, stk. 6, i lov om arbejdsmiljø, er fortsat gældende efter ikrafttrædelsen af denne lov.
Stk. 2. Klage over en afgørelse truffet før den 1. juli 2013 af en privat virksomhed eller en offentlig myndighed udpeget i medfør af § 74, stk. 6, i lov om arbejdsmiljø kan indbringes for Arbejdstilsynet efter § 81 b, stk. 2, i lov om arbejdsmiljø. Klager over afgørelser truffet efter den 1. juli 2013 behandles efter § 26 i denne lov.
§ 30. I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010, som ændret ved lov nr. 1538 af 21. december 2010 og lov nr. 597 af 14. juni 2011, foretages følgende ændringer:
-
I fodnoten til lovens titel ændres »EF-Tidende 2003, L 299, s. 9,« til: »EU-Tidende 2003, L 299, s. 9, samt«.
-
I fodnoten til lovens titel udgår », samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2006/42/EF af 17. maj 2006 om maskiner og om ændring af direktiv nr. 95/16/EF (omarbejdning), EU-Tidende 2006, L 157, s. 24«.
-
I § 30, stk. 1, ændres »eller andre tekniske hjælpemidler« til: », byggevarer, andre tekniske hjælpemidler eller personlige værnemidler«.
-
I § 45, stk. 1, ændres »og andre tekniske hjælpemidler« til: », byggevarer, andre tekniske hjælpemidler og personlige værnemidler«.
-
§ 74, stk. 6, ophæves.
Stk. 7-10 bliver herefter stk. 6-9.
-
I § 74, stk. 7, nr. 3, som bliver stk. 6, nr. 3, udgår »og 6«.
-
I § 74, stk. 8 og 9, der bliver stk. 7 og 8, ændres »efter stk. 7« til: »efter stk. 6«.
-
I § 74, stk. 10, som bliver stk. 9, udgår »og 6«.
-
§ 77, stk. 4 og 5, ophæves.
Stk. 6 bliver herefter stk. 4.
- § 81 b, stk. 2, ophæves.
§ 31. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Givet på Christiansborg Slot, den 20. februar 2013
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
I Dronningens Navn: FREDERIK Kronprins
/ Mette Frederiksen
Officielle noter
- Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EF af 17. maj 2006 om maskiner og om ændring af direktiv 95/16/EF, EU-Tidende 2006, nr. L 157, side 24, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/127/EF af 21. oktober 2009 om ændring af direktiv 2006/42/EF for så vidt angår pesticidudbringningsmaskiner, EU-Tidende 2009, nr. L 310, side 29, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF af 23. marts 1994 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om materiel og sikringssystemer til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære, EU-Tidende 1994, nr. L 100, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/16/EF af 29. juni 1995 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om elevatorer, EU-Tidende 1995, nr. L 213, side 1, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EF af 17. maj 2006 om maskiner og om ændring af direktiv 95/16/EF, EU-Tidende 2006, nr. L 157, side 24, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/9/EF af 20. marts 2000 om tovbaneanlæg til personbefordring, EU-Tidende 2000, nr. L 106, side 21, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/23/EF af 29. maj 1997 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om trykbærende udstyr, EU-Tidende 1997, nr. L 181, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/35/EU af 16. juni 2010 om transportabelt trykbærende udstyr og om ophævelse af Rådets direktiv 76/767/EØF, 84/525/EØF, 84/526/EØF, 84/527/EØF og 1999/36/EF, EU-Tidende 2010, nr. L 165, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/105/EF af 16. september 2009 om simple trykbeholdere, EU-Tidende 2009, nr. L 264, side 12, Rådets direktiv 75/324/EØF af 20. maj 1975 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om aerosoler, EU-Tidende 1975, nr. L 147, side 40, som ændret ved Kommissionens direktiv 2008/47/EF af 8. april 2008 om ændring, med henblik på tilpasning til den tekniske udvikling, af Rådets direktiv 75/324/EØF om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om aerosoler, EU-Tidende 2008, nr. L 96, side 15, og Rådets direktiv 89/686/EØF af 21. december 1989 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om personlige værnemidler, EU-Tidende 1989, nr. L 399, side 18, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/58/EF af 3. september 1996 om ændring af direktiv 89/686/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om personlige værnemidler, EU-Tidende 1996, nr. L 236, side 44.