Kapitel 3 – Kontrol

§ 12. Kontrolmyndigheden fører kontrol med, at produkter er indrettet m.v. i overensstemmelse med de krav, der er fastsat i denne lov, i regler udstedt i medfør af denne lov eller i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 765/2008/EF af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 339/93.

Stk. 2. Hvis kontrolmyndigheden konstaterer, at et produkt ikke er i overensstemmelse med de krav og regler, der er nævnt i stk. 1, kan kontrolmyndigheden iværksætte markedsovervågningsforanstaltninger, jf. § 17, over for de i §§ 6-11 nævnte personer.

§ 13. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at kontrolmyndigheden skal underrette Europa-Kommissionen og de øvrige medlemsstater om resultaterne af kontrollen, jf. § 12, og om de foranstaltninger, jf. § 17, som kontrolmyndigheden har pålagt de i §§ 6-11 nævnte personer at træffe, hvis kontrolmyndigheden finder, at et produkt ikke er i overensstemmelse med gældende krav.

§ 14. Enhver, der er pålagt pligter efter denne lov, efter regler udstedt i medfør af denne lov eller efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 765/2008/EF af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 339/93, og private ejere og brugere af produkter, der er omfattet af denne lov, skal efter anmodning give kontrolmyndigheden alle oplysninger, der er nødvendige for udøvelsen af kontrollen. De i §§ 6-11 nævnte personer samt forpligtede efter regler udstedt i medfør af denne lov kan ikke undlade at give kontrolmyndigheden oplysninger under henvisning til, at oplysningerne har karakter af forretningshemmeligheder.

Stk. 2. Hvis der er konkret mistanke om, at en juridisk person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, gælder oplysningspligten efter stk. 1 for fysiske personer med tilknytning til den juridiske person til at meddele oplysninger efter stk. 1, i det omfang oplysningerne søges tilvejebragt til brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf, jf. § 10, stk. 2, i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter.

Stk. 3. Kontrolmyndighedens medarbejdere har uden retskendelse mod behørig legitimation til enhver tid adgang til arbejdspladser samt fabrikations-, salgs- eller lagerlokaler eller øvrige erhvervsmæssige lokaler og transportmidler m.v., hvor der kan forefindes produkter, som er omfattet af denne lov, i det omfang det er påkrævet, for at de kan varetage deres hverv. Derudover kan kontrolmyndighedens medarbejdere føre kontrol med elevatorer og andet løfteudstyr samt trykbærende udstyr på private lokaliteter uden retskendelse. Politiet yder om fornødent bistand hertil. Nærmere regler om bistanden kan fastsættes af beskæftigelsesministeren efter forhandling med justitsministeren.

Stk. 4. Kontrolmyndighedens medarbejdere kan som led i kontrollen uden retskendelse kræve tilgængelig dokumentation udleveret af dem, som er pålagt pligter efter denne lov og efter regler udstedt i medfør af denne lov, samt af private ejere og brugere af produkter omfattet af denne lov, herunder foretage fotografiske optagelser og lign. , og medtage prøver til nærmere analyse eller undersøgelse. Den pågældende forpligtede skal underrettes herom.

Stk. 5. Kontrolmyndigheden kan udtage prøveeksemplarer af produktet eller bestanddele heraf uden betaling. Kontrolmyndigheden kan til brug for vurderingen af, om et produkt er sikkert, foretage relevante og nødvendige undersøgelser af produktet.

§ 15. Hvis kontrolmyndigheden konstaterer, at et produkt udgør en fare, kan kontrolmyndigheden oplyse offentligheden om faren ved produktet, herunder om

1. relevante kendetegn til brug for identifikation af produktet,

2. farens art,

3. hvilke foranstaltninger der er truffet, og

4. hvordan offentligheden bør forholde sig.

§ 16. Oplysninger efter § 15, der har karakter af forretningshemmeligheder, kan kun gives, hvis dette er nødvendigt for at beskytte menneskers sikkerhed og sundhed.

§ 17. Kontrolmyndigheden kan træffe afgørelse om forhold, der er i strid med denne lov, med regler udstedt i medfør af denne lov eller med Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 765/2008/EF af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 339/93, herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist. Kontrolmyndigheden kan påbyde,

1. at der træffes alle nødvendige foranstaltninger for at bringe overtrædelsen til ophør,

2. at der gennemføres begrænsninger i adgangen til at bringe produktet i omsætning, gøre det tilgængeligt på markedet eller ibrugtage et produkt, som er fremstillet til eget brug,

3. at produktet ikke bringes i omsætning, gøres tilgængeligt på markedet eller ibrugtages, og

4. at produktet kaldes eller trækkes tilbage fra markedet.

Stk. 2. Kontrolmyndigheden afholder udgifterne til indhentelse af sagkyndige erklæringer, som myndigheden skønner nødvendige til afgørelse af, om et påbud skal gives. Udgifterne hertil kan myndigheden kræve refunderet af den, som har fået et påbud.

Stk. 3. Kontrolmyndigheden kan påbyde den, der har bragt et produkt i omsætning eller gjort et produkt tilgængeligt på markedet, at destruere dette på en forsvarlig måde, når produktet udgør en alvorlig risiko for sikkerhed og sundhed.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 og 2 nævnte forhold.

§ 18. Personer, der udøver opgaver efter §§ 12-17, og enhver, der i øvrigt yder bistand hertil, er underkastet reglerne om tavshedspligt efter straffelovens §§ 152-152 e. Straffelovens § 152 f finder ligeledes anvendelse.

§ 19. Arbejdstilsynet varetager opgaven som kontrolmyndighed efter denne lov, medmindre andet følger af stk. 2.

Stk. 2. Hvis der i eller i medfør af anden lovgivning er fastsat andre regler på baggrund af produktets anvendelse, funktion eller særlige placering, er det den relevante kontrolmyndighed, der påser overholdelsen af denne lovgivning. Den minister, under hvem reglerne hører, kan fastsætte regler om sagsbehandling og klageadgang, der afviger fra bestemmelserne i denne lov.