Lov om internationalt udviklingssamarbejde § 3

§ 3. Med henblik på at opfylde denne lovs formål som angivet i § 1 kan udviklingsministeren bevilge faglig og finansiel støtte til partnere i udviklingslande, herunder gennem relevante udviklingsaktører som multilaterale institutioner, internationale organisationer, multilaterale udviklingsbanker, globale fonde, internationale finansielle institutioner, folkelige organisationer og andre ikkestatslige aktører.

Kilde: Retsinformation.dk