Budgetloven § 19

§ 19. I lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab (regionsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1401 af 1. november 2010, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 387 af 24. april 2012, foretages følgende ændringer:

  1. I § 21 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Økonomi- og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om forholdet mellem indtægter og udgifter i årsbudgettet og de flerårige budgetoverslag eller dele heraf.«

  1. Efter § 28 indsættes:

»§ 28 a. Økonomi- og indenrigsministeren kan fastsætte regler om, at der i særlige tilfælde kan iværksættes en ekstraordinær økonomisk opfølgning i forhold til en region.

Stk. 2. Som led i den ekstraordinære opfølgning kan økonomi- og indenrigsministeren pålægge regionsrådet at:

  1. Fastsætte bindende måltal for regionens økonomiske udvikling for en af ministeren fastsat periode og

  2. fastsætte krav om deponering af regionens likvide midler, herunder til måden, hvorpå deponering skal ske.«

Kilde: Retsinformation.dk