← Lov om en 2-årig forsøgsordning om jobpræmie til kontanthjælpsmodtagere med langvarig ledighed m.v.

§ Lov om en 2-årig forsøgsordning om jobpræmie til kontanthjælpsmodtagere med langvarig ledighed m.v. · kapitel 15 af 16

Kapitel 7 – Ændringer i anden lovgivning

LOV nr 473 af 30/05/2012

§ 15. I lov nr. 1593 af 22. december 2010 om en 2-årig forsøgsordning om jobpræmie til enlige forsørgere foretages følgende ændring:

  1. § 7 affattes således:

»§ 7. Jobpræmien er skattefri. Præmien medregnes ikke ved beregning af kontanthjælp, starthjælp, engangshjælp og hjælp i særlige tilfælde efter §§ 81-83 og 85 i lov om aktiv socialpolitik, introduktionsydelse, engangshjælp og hjælp i særlige tilfælde efter §§ 35-37 og 39 i lov om integration af udlændinge i Danmark og af tilskud efter lov om individuel boligstøtte, lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge.«

§ 16. I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012, som ændret ved § 2 i lov nr. 153 af 28. februar 2012, § 3 i lov nr. 267 af 27. marts 2012 og § 12 i lov nr. 326 af 11. april 2012, foretages følgende ændringer:

  1. I § 5, stk. 4, indsættes efter »§ 13, stk. 8 og 9,«: »§ 54 a,«.

  2. I § 33, stk. 1, indsættes som nr. 8 og 9:

»8) Jobpræmie udbetalt for perioden fra den 1. januar 2011 til og med den 31. december 2012 efter lov om en 2-årig forsøgsordning om jobpræmie til enlige forsørgere.

  1. Jobpræmie udbetalt for perioden fra den 1. juni 2012 til og med den 31. maj 2014 efter lov om en 2-årig forsøgsordning om jobpræmie til kontanthjælpsmodtagere med langvarig ledighed.«