Lov om Udbetaling Danmark § 2

§ 2. Ved Udbetaling Danmarks varetagelse af opgaver på sine sagsområder efter § 1 finder §§ 3 og 4 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Udbetaling Danmark skal henvise borgere, som skønnes at have behov for helhedsorienteret vejledning, jf. § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, eller for personlig bistand, jf. denne lovs § 3, stk. 2 og 3, til kommunen. Udbetaling Danmark skal efter en konkret vurdering formidle den indledende kontakt til kommunen, hvis Udbetaling Danmark skønner, at borgere har brug for bistand, jf. denne lovs § 3, stk. 3.

Kilde: Retsinformation.dk