Lov om Udbetaling Danmark § 11
§ 11. Kommunen har efter anmodning fra Udbetaling Danmark pligt til at forestå hele eller dele af sagsoplysningen i sager om tilbagebetaling af kontante ydelser og økonomiske tilskud, som en borger kan have modtaget med urette og mod bedre vidende i sager på Udbetaling Danmarks sagsområde. Kommunen er ved sagsoplysningen for Udbetaling Danmark omfattet af de samme beføjelser til at oplyse sagen, som hvis kommunen havde varetaget opgaven som sit eget sagsområde. Kommunen og Udbetaling Danmark kan i forbindelse med overdragelse af sagsoplysningen videregive oplysninger, herunder oplysninger om rent private forhold, om den, der får hjælp eller har fået hjælp, dennes ægtefælle eller samlever og andre husstandsmedlemmer. Oplysningerne kan videregives uden samtykke fra borgeren.
Samkøring af oplysninger
Kilde: Retsinformation.dk