§ Lov om Udbetaling Danmark · kapitel 26 af 26
Kapitel 13 – Ikrafttræden m.v.
LOV nr 324 af 11/04/2012
§ 33. Loven træder i kraft den 1. oktober 2012, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Lovens §§ 28 og 32 træder i kraft den 15. april 2012.
Stk. 3. §§ 2-7, 11 og 12 i lov nr. 1594 af 22. december 2010 om etablering af den selvejende institution Udbetaling Danmark ophæves den 1. oktober 2012. § 15 i lov nr. 1594 af 22. december 2010 om etablering af den selvejende institution Udbetaling Danmark ophæves den 15. april 2012.
§ 34. Første udpegning af formanden og de øvrige medlemmer af bestyrelsen for Udbetaling Danmark efter § 17, stk. 2, sker for perioden fra den 1. oktober 2012 til den 31. maj 2014.
Stk. 2. Der kan ske refusion for ikkefradragsberettiget købsmoms efter § 28, stk. 1, til udgifter afholdt til etablering af Udbetaling Danmark forud for lovens ikrafttræden.
§ 35. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Givet i København, den 11. april 2012
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/ Karen Hækkerup