Lov om udbyttedeling ved anvendelse af genetiske ressourcer § 2

§ 2. I denne lov forstås ved:

  1. Genetiske ressourcer: Organismers funktionelle arveegenskaber samt naturligt forekommende biokemiske stoffer, der er et resultat af det genetiske udtryk eller stofomsætning i organismerne.

  2. Anvendelse: Forskning og udvikling vedrørende den genetiske og/eller biokemiske sammensætning af genetiske ressourcer, herunder gennem brug af bioteknologi. Ved anvendelse forstås endvidere udvikling og markedsføring af produkter, der er baseret på genetiske ressourcer.

  3. Nagoyaprotokollen: Nagoyaprotokollen om adgang til genetiske ressourcer samt rimelig og retfærdig fordeling af de fordele, der opstår ved udnyttelse af disse ressourcer, til konventionen om den biologiske mangfoldighed.

Kilde: Retsinformation.dk