Lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret § 9
§ 9. Kommunen udbetaler særlig uddannelsesydelse til personer, som har henvendt sig til jobcenteret om, at de ønsker at benytte uddannelsesordningen efter §§ 2-5. Personen har ret til særlig uddannelsesydelse uden hensyn til egen formue og en ægtefælles indtægts- og formueforhold.
Stk. 2. Særlig uddannelsesydelse udgør et månedligt beløb på
-
13.884 kr. for personer, som har forsørgelsespligt over for børn, og
-
10.413 kr. for andre personer.
Stk. 3. Særlig uddannelsesydelse efter stk. 2, nr. 1, er betinget af, at børnene opholder sig her i landet. Dette gælder dog ikke for EU/EØS-borgere, hvis deres børn opholder sig i et andet EU/EØS-land.
Stk. 4. Personer, der modtager særlig uddannelsesydelse, bevarer retten til ydelsen under barsel eller sygdom. Perioden med særlig uddannelsesydelse, jf. § 18, stk. 1, forlænges ikke på grund af barsel eller sygdom.
Pligter og kontaktforløb
Kilde: Retsinformation.dk