Lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret § 15

§ 15. Særlig uddannelsesydelse nedsættes efter stk. 2, hvis en person uden rimelig grund

  1. ophører med sit arbejde eller

  2. afviser arbejde, som jobcenteret har henvist personen til.

Stk. 2. Ydelsen til personer, som er omfattet af stk. 1, nedsættes med 1.615 kr. pr. hændelse.

Stk. 3. Nedsættelsen i ydelsen sker på grundlag af den ydelse, som personen på hændelsestidspunktet var eller ville være berettiget til. Der kan i 1 kalendermåned kun ske en enkelt nedsættelse efter stk. 1.

Stk. 4. Hvis ydelsen til en person er nedsat, nedsættes beløbene efter stk. 2 med samme andel.

Ophør af særlig uddannelsesydelse ved manglende deltagelse i uddannelsesordningen

Kilde: Retsinformation.dk