Lov om CO2-kvoter § 30

§ 30. Klima-, energi- og bygningsministerens udgifter til tildeling af tilladelser efter §§ 13-16, tildeling af kvoter efter § 19, behandling og afgørelse af sager vedrørende overvågning, verifikation og rapportering efter §§ 24-26, afgørelse om afgiftsbetaling efter § 28 og tilsyn efter § 29, stk. 1, påhviler driftslederen af produktionsenheder omfattet af loven.

Stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministerens udgifter til tildeling af kvoter til luftfartsoperatører efter § 20, behandling og afgørelse af sager vedrørende overvågning, verifikation og rapportering vedrørende luftfartsoperatører efter §§ 24-26, afgørelse om afgiftsbetaling efter § 28 og tilsyn efter § 29, stk. 1, påhviler luftfartsoperatører omfattet af loven.

Stk. 3. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om driftslederens og luftfartsoperatørens betaling af udgifter nævnt i stk. 1 og 2.

Stk. 4. Erhvervs- og vækstministerens udgifter til tilsyn efter § 29, stk. 2, påhviler kontohavere i EU-registeret, jf. § 21, og Kyotoregisteret, jf. § 22.

Stk. 5. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om kontohavernes betaling af udgifter nævnt i stk. 4.

Kilde: Retsinformation.dk