Lov om CO2-kvoter § 16
§ 16. En tilladelse efter § 13 kan tilbagekaldes, hvis driftslederen
-
har gjort sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af denne lov, af bestemmelser fastsat i henhold til loven, af EU-retsakter om forhold omfattet af loven eller af vilkår for tilladelsen,
-
ikke er i stand til at antageliggøre at kunne varetage sine forpligtelser i forhold til denne lov på fuldt forsvarlig måde eller
-
har forfalden gæld til det offentlige, herunder afgiftsbetaling efter § 28, på mere end 100.000 kr.
Stk. 2. Afgørelse i sager omfattet af stk. 1, nr. 1, træffes af domstolene. Afgørelse i sager efter stk. 1, nr. 2 og 3, træffes af klima-, energi- og bygningsministeren.
Stk. 3. En afgørelse truffet efter stk. 1, nr. 2 og 3, kan af driftslederen forlanges indbragt for domstolene. Afgørelsen skal indeholde oplysning om adgangen til at begære domstolsprøvelse og om fristen herfor, jf. stk. 4.
Stk. 4. Anmodning om domstolsprøvelse skal være modtaget af klima-, energi- og bygningsministeren, senest 4 uger efter at afgørelsen er meddelt driftslederen. Sagen indbringes herefter for retten i den borgerlige retsplejes former af ministeren.
Stk. 5. Hvis ministerens afgørelse efter stk. 2, 2. pkt., indbringes for domstolene, kan driftslederen fortsætte sin virksomhed, indtil domstolens afgørelse foreligger.
Kilde: Retsinformation.dk