Ægtefælleskifteloven § 87

§ 87. Sager, der er indbragt for skifteretten eller de almindelige domstole inden lovens ikrafttræden, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler.

Stk. 2. Er der indgivet anmodning om separation eller skilsmisse til statsforvaltningen eller anlagt sag om ægteskabets omstødelse før lovens ikrafttræden, anvendes de hidtil gældende regler i stedet for §§ 50, 51 og 67, og § 42 i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning anvendes i den hidtil gældende affattelse.

Kilde: Retsinformation.dk