Lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af kommunale parkeringsindtægter § 8
§ 8. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. Loven har virkning fra og med regnskabsåret 2011.
Stk. 3. Kommunen skal for regnskabsåret 2011 senest den 1. september 2011 beslutte, om den vil drive kommunens betalingsparkering i en balanceordning efter § 4.
Stk. 4. I regnskabsåret 2011 opgøres fradraget efter § 3, nr. 1, som 100 pct. af kommunens bruttodriftsindtægter fra betalingsparkering i regnskabsåret 2007 reguleret med den forventede pris- og lønudvikling fra 2007 til regnskabsåret tillagt kommunens udgifter til afskrivning og forrentning vedrørende parkeringsanlæg opført efter 2007 og tillagt en forøgelse i kommunens huslejeudgifter til parkeringsanlæg i forhold til 2007.
Stk. 5. I regnskabsåret 2012 opgøres fradraget efter § 3, nr. 1, som 85 pct. af kommunens bruttodriftsindtægter fra betalingsparkering i regnskabsåret 2007 reguleret med den forventede pris- og lønudvikling fra 2007 til regnskabsåret tillagt kommunens udgifter til afskrivning og forrentning vedrørende parkeringsanlæg opført efter 2007 og tillagt en forøgelse i kommunens huslejeudgifter til parkeringsanlæg i forhold til 2007.
Kilde: Retsinformation.dk