Lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af kommunale parkeringsindtægter § 2

§ 2. I denne lov forstås kommunens bruttodriftsindtægter fra betalingsparkering som bruttodriftsindtægter som følge af, at bilister betaler for at holde på en offentlig parkeringsplads, herunder fra parkeringsbilletter, beboerlicenser og erhvervslicenser.

Stk. 2. I denne lov forstås kommunens bruttoomkostninger til betalingsparkering som summen af driftsudgifter til den direkte drift af offentlige parkeringspladser og -anlæg, forrentning og afskrivning af anlægskapital vedrørende parkeringsanlæg samt huslejeudgifter til parkeringsanlæg.

Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om opgørelse af bruttodriftsindtægter og bruttoomkostninger.

Kilde: Retsinformation.dk