Lov om investeringsforeninger m.v. § 120
§ 120. En afdeling af en investeringsforening må investere i værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter, som
-
har fået adgang til eller handles på et reguleret marked, jf. § 3, stk. 1, nr. 17, eller
-
handles på et andet marked i en medlemsstat, jf. § 3, stk. 1, nr. 18.
Stk. 2. Såfremt et marked som nævnt i stk. 1 befinder sig i et land uden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, skal markedet enten være godkendt af Finanstilsynet, eller det skal være fastsat i investeringsforeningens vedtægter, at foreningen eller afdelingen kan investere i værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter, der handles på markedet.
Stk. 3. En afdeling af en investeringsforening kan uanset stk. 1 og 2 investere i nyemitterede værdipapirer, hvis
-
der i emissionsbestemmelserne gives tilsagn om, at der vil blive fremsat begæring om optagelse til handel på et af de i stk. 1 eller 2 nævnte markeder og
-
der opnås tilladelse til optagelse til handel inden udløbet af 1 år efter emissionen.
Stk. 4. En afdeling af en investeringsforening må investere indtil 10 pct. af sin formue i andre værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter end de i stk. 1-3 og § 121 nævnte. Afdelingen skal dog fortsat investere inden for sin investeringspolitik.
Kilde: Retsinformation.dk