Fedtafgiftsloven § 17

§ 17. En virksomhed registreret som oplagshaver kan i afgiftsgrundlaget opgjort efter §§ 7 eller 13 fradrage

  1. afgiftspligtige fødevarer, der leveres til en anden registreret oplagshaver,

  2. afgiftspligtige fødevarer, der leveres til udlandet, eller som er uegnede til menneskeføde,

  3. afgiftspligtige fødevarer, der er fritaget for afgift efter § 18,

  4. afgiftspligtige fødevarer, der hos oplagshaveren eller under transport til eller fra denne er gået tabt ved indbrud, brand, forlis eller brækage,

  5. afgiftspligtige fødevarer, der hos oplagshaveren eller under transport til eller fra denne er beskadiget, fordærvet eller af andre grunde blevet uanvendelige, og

  6. afgiftspligtige fødevarer, der returneres til virksomheden, såfremt køberen godtgøres fødevarens pris inklusive afgiften.

Stk. 2. En virksomhed kan søge godtgørelse af afgiften på afgiftspligtige fødevarer, jf. §§ 1 eller 8, som er leveret til udlandet eller anvendt til fremstilling af andet end menneskeføde.

Stk. 3. Det er en betingelse for godtgørelse efter stk. 2,

  1. at virksomheden kan fremlægge den fornødne dokumentation,

  2. at de afgiftspligtige fødevarer, der søges godtgørelse for, stammer fra en afgiftspligtig virksomhed, og

  3. at virksomheden er i besiddelse af en faktura for fødevaren eller de bestanddele, der er medgået til fremstilling af fødevaren.

Stk. 4. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte nærmere regler for fradraget og godtgørelsen.

Leverancer til diplomater og lign.

Kilde: Retsinformation.dk