← Spillelov Grønland

§ Spillelov Grønland · kapitel 30 af 30

Kapitel 15 – Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

LOV nr 223 af 22/03/2011

§ 49. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Skatteministeren kan herunder bestemme, at lovens bestemmelser træder i kraft på forskellige tidspunkter, dog således at § 35 og § 36 træder i kraft 1 år efter tidspunktet for ikrafttræden af § 6.

§ 50. En person, der inden lovens ikrafttræden er bestyrer af en butik, hvor der sælges lotteri eller væddemål, skal ikke søge om godkendelse.

Stk. 2. For en person, der inden lovens ikrafttræden er ansat i en butik, hvor der hovedsagelig sælges lotteri eller væddemål, finder lovens § 13 ikke anvendelse.

§ 51. I lov nr. 848 af 1. juli 2010 om spil foretages følgende ændringer:

  1. § 26, stk. 1, nr. 3, affattes således:

»3) ikke har indgivet begæring om rekonstruktion, konkurs eller gældssanering eller er under rekonstruktionsbehandling, konkursbehandling eller gældssanering,«

  1. I § 42, stk. 5, indsættes som 2.-4. pkt.:

»Gebyret skal indbetales senest samtidig med indgivelse af ansøgningen. Hvis ansøgningen afvises, tilbagebetales 25.000 kr. til ansøger. Beløbet reguleres efter § 20 i lov om indkomstskat for personer m.v.«

  1. I § 45, stk. 2, 1. pkt., ændres »har anmeldt betalingsstandsning« til: »er under rekonstruktionsbehandling«, og »anmeldelse af betalingsstandsning« ændres til: »indledningen af rekonstruktionsbehandlingen«.

  2. § 66, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Skatteministeren kan bestemme, at lovens bestemmelser træder i kraft på forskellige tidspunkter.«

  1. § 69, nr. 1, ophæves.

  2. I § 72, stk. 3, ændres »udbydes« til: »sælges«.

  3. §§ 73-75 ophæves.

§ 52. I lov om visse spil, lotterier og væddemål, jf. lovbekendtgørelse nr. 273 af 17. april 2008, som ændret senest ved § 69 i lov nr. 848 af 1. juni 2010, foretages følgende ændring:

  1. I § 10 indsættes som stk. 7:

»Stk. 7. Ved udmåling af bødestraf i henhold til stk. 1 og 3 skal der ud over de almindelige principper i straffeloven tages hensyn til virksomhedens omsætning. Ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, skal der tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel.«

§ 53. I lov nr. 698 af 25. juni 2010 om afgifter af spil foretages følgende ændringer:

  1. I § 13, stk. 2, nr. 1, ændres »§ 13, stk. 1, nr. 18« til: »§ 13, stk. 1, nr. 17«.

  2. § 35, stk. 1, affattes således:

»Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Skatteministeren kan bestemme, at lovens bestemmelser træder i kraft på forskellige tidspunkter, jf. dog stk. 2 og 3.«

  1. I § 35 indsættes som stk. 7:

»Stk. 7. Beløb, som indehavere af tilladelser til spillehaller efter regler gældende før lovens ikrafttræden kan udlodde mod afgiftsnedslag, kan kun udloddes til lokale velgørende formål i den kommune, hvor spillehallen er beliggende, uanset at tidspunktet for udlodning er efter lovens ikrafttræden.«

§ 54. I lov om spillekasinoer, jf. lovbekendtgørelse nr. 861 af 10. oktober 1994, som ændret ved lov nr. 443 af 31. maj 2000, § 5 i lov nr. 366 af 24. maj 2005, lov nr. 420 af 9. maj 2006, § 27 i lov nr. 538 af 8. juni 2006 og § 13 i lov nr. 718 af 25. juni 2010, foretages følgende ændringer:

  1. I § 9 a, stk. 4, indsættes efter »politiet«: »og spillemyndigheden«.

  2. I § 13 ændres »politiet« til: »spillemyndigheden«.

  3. I § 20 ændres »Politiet« til: »Spillemyndigheden«.

  4. I § 20 a, stk. 2, ændres »kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor spillekasinoet er beliggende, blandt de ansatte i kommunens administration for en periode af to år« til: »spillemyndigheden og er alene underlagt spillemyndighedens instruktion«.

  5. I § 20 a, stk. 3, 1. pkt., ændres »kommunen« til: »spillemyndigheden«.

  6. § 20 a, stk. 3, 2. pkt., ophæves.

  7. § 20 a, stk. 4 og 5, ophæves.

Stk. 6 bliver herefter stk. 4.

  1. I § 20 b, stk. 1, 3. pkt., og § 20 b, stk. 2, 2. pkt., udgår »i medfør af § 20 a, stk. 5«.

  2. I § 24, stk. 1, nr. 1, udgår »og 5«.

  3. Efter § 24 indsættes:

»§ 24 a. Skatteministeriet overtager de kommunalt ansatte, der udelukkende eller helt overvejende er beskæftiget med varetagelsen af opgaven med kontrol af kasinoer.

§ 24 b. De pligter og rettigheder, der følger af lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse, finder tilsvarende anvendelse for personale, der er ansat i henhold til kollektiv overenskomst, bestemmelser om løn- og arbejdsforhold, der er fastsat eller godkendt af offentlig myndighed, eller individuel aftale, og som i forbindelse med overførslen efter § 24 a ikke er omfattet af lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse.

§ 24 c. Tjenestemænd, der overføres efter § 24 a, overgår til ansættelse i staten på vilkår, der i øvrigt svarer til de hidtidige vilkår.

Stk. 2. Tjenestemænd omfattet af stk. 1 får ved pensionering fra denne ansættelse udbetalt den samlede tjenestemandspension af staten.

Stk. 3. Finansministeren fastsætter efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren regler om beregning og eventuel fordeling mellem den hidtidige og den nye ansættelsesmyndighed af pensionsforpligtelsen for tjenestemænd, der overføres efter § 24 a.

Stk. 4. Finansministeren kan efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte regler om beregning, administration, refusion, revision m.v. af pensionerne efter stk. 2 og 3.

Stk. 5. Finansministeren træffer afgørelse om tvivlsspørgsmål i henhold til stk. 3 og 4.

Stk. 6. Stk. 2-5 finder tilsvarende anvendelse for ansatte med en pensionsordning, der i det væsentlige giver samme rettigheder som tjenestemændenes pensionsordninger.«

Givet på Amalienborg, den 22. marts 2011

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

I Dronningens Navn: FREDERIK Kronprins

/ Peter Christensen