Lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester § 75

§ 75. IT- og Telestyrelsen udarbejder og offentliggør løbende statistik og dokumentation om forskellige forhold inden for telemarkedet, som IT- og Telestyrelsen skønner relevante. Formålet er at gøre det muligt at overskue og sammenligne det samlede udbud af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester og at skabe overblik over, hvordan konkurrencen fungerer på telemarkedet.

Stk. 2. IT- og Telestyrelsen kan kræve, at udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester udleverer alt materiale og alle oplysninger, herunder også oplysninger om udbydernes konkurrencesituation, markedsandele m.v., som skønnes nødvendige for at udarbejde dokumentation og statistik som nævnt i stk. 1.

Afsnit X

Klageadgang

Kilde: Retsinformation.dk