Lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester § 40

§ 40. Hvis en markedsanalyse, jf. § 39, viser, at der ikke er reel konkurrence på et relevant marked, skal IT- og Telestyrelsen udpege en eller flere udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester med en stærk markedsposition (udbyder med en stærk markedsposition) på det pågældende marked.

Stk. 2. En udbyder anses for at have en stærk markedsposition, jf. stk. 1, hvis udbyderen enten alene eller i fællesskab med andre udbydere indtager en økonomisk styrkeposition, der giver udbyderen magt til i betragtelig grad at kunne handle uafhængigt af konkurrenter og kunder.

Stk. 3. Når en udbyder udpeges eller er udpeget som havende en stærk markedsposition på et bestemt marked, jf. stk. 1, kan IT- og Telestyrelsen samtidig udpege udbyderen til at have en stærk markedsposition på et beslægtet marked, hvis forbindelserne mellem de to markeder muliggør, at markedspositionen på det ene marked kan overføres til det andet marked og dermed yderligere styrke udbyderens markedsposition.

Stk. 4. Hvis en markedsanalyse, jf. § 39, viser, at der er reel konkurrence på et relevant marked, eller hvis en udbyder ikke længere har en stærk markedsposition på markedet, skal IT- og Telestyrelsen ophæve alle forpligtelser, som i henhold til dette afsnit eller regler udstedt i medfør heraf er pålagt udbydere med henblik på at regulere deres position som udbydere med en stærk markedsposition på det pågældende marked.

Kilde: Retsinformation.dk